Der er sket en del siden sidst, da jeg har været ude at opleve lidt mere af Aussielandet. Dog først en kort opdatering af "learn to surf day", som lovet...
Jeg tog afsted med exchange society, hvilket er en forening, der arrangerer sociale arrangementer for os internationale studerende, så vi var en hel flok, der kendte hinanden i forvejen. Vi blev kørt til en strand med god vind, høje bølger og ikke mindst en ældgammel surfer, der skulle lære os kunsten på det berygtede board. Først lærte vi nogle fif på stranden, og så var det ellers bare at kaste sig ud i b
ølgen. Jeg kæmpede en brav kamp mod de høje bølger, og brugte en del kræfter på at sørge for, at mit board ikke kom på afveje. Til gengæld var det enormt fedt, når jeg endelig kom op på benene, kunne mærke vinden i håret... og ja, så faldt i bølgen med boardet over mig. Elegant har det helt sikkert ikke været ;o) Men nu er det prøvet, igen, og så kan jeg nok ærligt konstatere, at surfing aldrig bliver min store passion!!Nu til mine oplevelser i den ægte australske outback.. Min rejsekammerats (Anne) mor (Lis) ankom i onsdags, så Anne og jeg havde selvfølgelig planlagt en masse hun skulle nå at se på de 2 uger, hun er her. Vi startede i torsdags med at flyve til Alice Springs. Her var vi en enkelt dag, inden vi fredag morgen blev hentet af en bus, der i 3 dage skulle vise os outback Australia - Ayers Rock. 
Vi brugte rigtig mange timer i bussen, men det var enormt hyggeligt, fordi der var så mange forskellige mennesker fra hele verden, og så en meget frisk guide. Den første dag kørte vi til Uluru aka. Ayers Rock. Det var en stor oplevelse at se den største sten i verden, og jeg må da indrømme, at det kom bag på mig, at den virkelig var så stor. Der er 10 km rundt om den, dvs. ca. 2 timers gåtur (og så i hedebølge), så er den 347 m høj og den går 6 km ned i jorden. Det man kan se af Uluru er altså kun et lille udsnit af, hvor stor den faktisk er.
Australierne går meget op i kun at kalde Ayers Rock for Uluru, fordi det er stenens oprindelige navn, som the aboriginals navngav den. Selvom de indfødte solgte Uluru til den Australske regering for mange år siden, er den stadig meget hellig
for dem, og der er derfor m
ange steder på den lange gåtur, hvor man ikke må tage billeder.
Ved aftenstid kørte vi lidt væk fra Uluru, så vi kunne se solnedgangen fra en god afstand, mens vi fik aftensmad. Der var desværre lidt overskyet, men det var fedt at se, hvordan stenen skiftede farve i takt med at solen gik ned. Derefter kørte vi mod en plads, hvor vi kunne sove under den åbne stjernehimmel. Det var helt fantastisk!!
Der var dog ingen kære mor, for næste morgen blev vi vækket kl. 5.15 og kørte kort efter mod Uluru igen fo
r at se solopgangen.
Ayers Rock var dog ikke den eneste sten, vi skulle se på denne tur, så bussen kørte videre mod Kata Tjuta. Herefter fulgte en lang hiking (Valley of the winds) på 3 timer i yderst udfordrende terræn rundt omkring de flotte kæmpe sten. Her så vi blandt andet 2 vilde wallabies (en lille art af kænguruer).
Vi brugte rigtig mange timer i bussen, men det var enormt hyggeligt, fordi der var så mange forskellige mennesker fra hele verden, og så en meget frisk guide. Den første dag kørte vi til Uluru aka. Ayers Rock. Det var en stor oplevelse at se den største sten i verden, og jeg må da indrømme, at det kom bag på mig, at den virkelig var så stor. Der er 10 km rundt om den, dvs. ca. 2 timers gåtur (og så i hedebølge), så er den 347 m høj og den går 6 km ned i jorden. Det man kan se af Uluru er altså kun et lille udsnit af, hvor stor den faktisk er.Australierne går meget op i kun at kalde Ayers Rock for Uluru, fordi det er stenens oprindelige navn, som the aboriginals navngav den. Selvom de indfødte solgte Uluru til den Australske regering for mange år siden, er den stadig meget hellig
for dem, og der er derfor m
ange steder på den lange gåtur, hvor man ikke må tage billeder.Ved aftenstid kørte vi lidt væk fra Uluru, så vi kunne se solnedgangen fra en god afstand, mens vi fik aftensmad. Der var desværre lidt overskyet, men det var fedt at se, hvordan stenen skiftede farve i takt med at solen gik ned. Derefter kørte vi mod en plads, hvor vi kunne sove under den åbne stjernehimmel. Det var helt fantastisk!!
Der var dog ingen kære mor, for næste morgen blev vi vækket kl. 5.15 og kørte kort efter mod Uluru igen fo
r at se solopgangen.Ayers Rock var dog ikke den eneste sten, vi skulle se på denne tur, så bussen kørte videre mod Kata Tjuta. Herefter fulgte en lang hiking (Valley of the winds) på 3 timer i yderst udfordrende terræn rundt omkring de flotte kæmpe sten. Her så vi blandt andet 2 vilde wallabies (en lille art af kænguruer).
Efter den lange hike skulle vi køre en del, og her så vi en saltlake, hvor man kunne grave mudder op og bruge det til ansigt og krop. Da vi kørte videre stod der pludselig 2 vilde kameler midt på vejen, så vi stoppede bussen og opdagede, at der faktisk var rigtig mange kameler omkring os. Det var virkelig fantastisk. (Se video)
Om aftenen lavede vi mad på bål og vores guide tilberedte kænguruhale (hvilket virkelig ser klamt ud!!), og så var det igen tid til at falde i søvn under stjernehimlen.
Søndag var den sidste dag på The Rock Tour, og her startede dagen endnu engang alt for tidligt. Vi blev vækket kl. 4.45, og så var det ellers bare at komme i sving. Klokken 6.30 startede dagens hike, og denne gang skulle vi opleve Kings Canyon. Gåturen startede med en bakke som også går under navnet "Heart attack hill", så benerne kom igang fra den tidlige morgenstund. Det var virkelig en smuk tur med en fantastisk udsigt, hvor man blandt andet kunne se ørne svæve i luften.
Efter hiken kørte vi så småt mod Alice Springs igen, men på turen fik vi pludselig at vide, at en anden gruppe fra The Rock Tour havde reddet en lille kænguru unge, fordi dens mor var blevet kørt ned. Så vi skulle have den lille unge med hjem i bussen, så nogen kunne tage sig af den. Den var virkelig lille og havde ikke engang fået pels endnu, så det var imponerende, at den havde overlevet. Men én af pigerne fra min bus fik den på sin mave under en masse varme trøjer, og så skulle hun ellers bare holde den varm på den 5 timers lange køretur hjem. Vores guide fortalte os, at en af de andre guider ved samme selskab arbejder med at redde kænguru unger, så hun ville højst sandsynligt gå og varme den på sin mave de næste uger.Det var virkelig fedt at opleve, og vi blev også fortalt, at hvis man ser en død kænguru, skal man altid tjekke, om den har en unge i lommen, da ungen højst sandsynligt altid vil overleve, fordi den er så godt beskyttet i moderens lomme. Det er sgu ret imponerende!!
Det var vist alt for nu, håber den meget lange update trods alt kunne holde jeres interesse!
Kram
Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar