Uni er dog startet, og i den første uge frygtede Anne og jeg, at det ville indbyde til heaps of worries, da et af vores fag, Professional and creative communication, startede med en introduktion af vores underviser. Her havde hun medbragt to bamser, bare for visuelt at illustrere, hvordan vi senere i forløbet skal lave en lille præsentation. Desuden fik vi også til opgave at besøge en byggeplads og skrive en historie om de sociale relationer, håndværkerne har til hinanden. Det er godt nok længe siden, at jeg har været udsat for sådan en slags undervisning, men den kreative tankegang kommer da i sving. - En af vores bøger, til det omtalte fag, understreger endda vigtigheden af, at der er "sing and swing" i alle sætninger!!! Det kan kun blive lærerigt...
Mine fag på UniSA er forresten:
Australian History
Advertising: Images, Industry and Audience
Professional and Creative Communication
Language and Culture in Professional life
Ellers er Adelaide i øjeblikket fyldt med festivalglade mennesker, da byen denne måned præsenterer The Fringe Festival. Det er åbenbart en af de største film og tv festivaler i verden. Vi deltog i åbningen af festivalen, og her må jeg altså sige - go home Århus Festuge! Denne åbning blev nemlig markeret med en kæmpe parade i hele byen, hvor der var musik, glimmer, festlige og anderledes udklædninger samt en hulens masse sjove køretøjer. Det var virkelig en oplevelse, og noget byen samlede sig omkring.
Ellers har vi udforsket Adelaide by night en hel del, været til vores første BBQ, holdt fødselsdag for en spansk studerende samt været til kæmpe house party på bedste australsk vis...
Næste weekend byder bl.a. på "learn to surf day", så stay tuned... ;o)
Knus
Anne