Mine venner hjemmefra, Louise og Kasper, ankom fredag d. 26/6, og siden har der været fart over feltet.
Vi startede lørdag med at tage til Footy match. (Footy er kort fortalt en blanding mellem amerikansk fodbold og rugby) Adelaide Crows vs. Sydney Swans. Det var en sej kamp i skønt solskinsvejr. Adelaide vandt – selvfølgelig - og så var der ellers feststemning i byen. Om aftenen holdte min norske veninde, Ingeborg, og jeg fødselsdagsfest for venner og bekendte. Det var en rigtig sjov aften, og specielt underholdende da alle fik et shot ”små gule” som Kasper og Louise havde medbragt fra DK. Den salte lakridssmag faldt bestemt ikke i god jord, så de fleste lavede sjove grimasser og gjorde det klart, at de aldrig skulle smage det igen. ;o)
Dagen efter gik turen til Cleland Wildlife park. Vi fangede en bus dertil, og havde så forstået, at vi lige skulle gå nogle minutter fra bussen til parken. Meén sådan så det ikke helt ud i virkeligheden. Faktisk kom vi ud på en længere bjergvandring på ca. 1 time – dog med enormt mange skilte, der hele tiden fortalte os, at der kun var 1 km. til Wildlife parken. Vi nåede målet, inden de lukkede, og fik lov til at holde en sød koala og fodre de rare kænguruer. Der var rigtig mange af kænguruerne, som havde en lille unge i pungen. Det var ret skægt at se! Efter nogle timer var det tid til at komme hjem igen, og vores held (eller manglende på samme) ville selvfølgelig, at vi lige missede den allersidste bus. Bjergvandringen i mørke var på ingen måde særlig tiltalende, så vi fik os lige en snak med de flinke Wildlife medarbejdere. Uden videre tilbød de at køre os alle fire til busstoppestedet. Det var virkelig venligt af dem!! 
Tidligt næste morgen (min fødselsdag) var der afgang mod Kangaroo Island. Vi skulle på en 3-dages tur dertil med Kasper og Louise. Men først fik jeg en dejlig fødselsdagssang med danske OG australske flag, samt søde kort hjemmefra og gaver. Det var en perfekt start på dagen (lige bortset fra, at jeg skulle op kl. 4.45).
Dagen gik med at se en masse flot natur, nogle smukke strande, en imponerende drypstenshule, en eukalyptus farm og selvfølgelig nogle kænguruer. Vi ”besteg” også bakken, Prospect Hill, som er kendt for at redde en opdagelsesrejsende ved navn Flinders. Han og hans besætning var nær ved at sulte, da han klatrede op ad Prospect Hill og langt om længe fik et overblik over øens dyreliv. Øens nysgerrige kænguruer gjorde det nemt for Flinders og Co. at fange præcis 31 af dem, og derved redde ekspeditionen. Som en tak til de 31 kænguruer, navngav Flinders øen – KANGAROO ISLAND. 
Anyway, om aftenen skulle vi sove i en hyggelig lille stenhytte med åbent køkken og kænguruer i baghaven. Vi startede med at lave bål og mad, og senere stod den på brændte skumfiduser og band med didgeridoo – hvad mere kan man egentlig ønske sig?? ;o) Vi sluttede aftenen af med at gå på udkig efter kænguruer i mørket, og det var imponerende (læs: skræmmende) at se, hvor kæmpe store og muskuløse nogle af dem var.
Natten til tirsdag var mildt sagt våd og kold. Det stod ned i stænger, tordnende og lynede. Desværre blev vejret ikke bedre om morgenen, og det meste af dagen var i bund og grund ret våd og kold. Men vi fik alligevel oplevet en masse, og startede dagen med et besøg på en honning fabrik, hvor vi hørte om den sjældne bi art, der lever på Kangaroo Island. Senere tog vi til et sted, hvor rovfugle, der var blevet skadet i naturen, blev behandlet og oplært til at klare sig selv igen. Jeg prøvede at holde en ugle og en lille falk (tror jeg nok, det var..) Til sidst så vi en ret stor ørn. Det var faktisk meget imponerende.
Dernæst var vi ude at se vilde sæler. Det var helt vildt fantastisk at se dem i deres naturlige omgivelser, og opleve hvordan mødre efterlader deres små unger i 3 dage ad gangen, når de skal ud i havet og finde mad.
Vi så derfor en sød lille unge, der virkede til at være hele alene i verden… (Video)
For at det hele ikke skulle handle om dyr, tog vi efter sæl-turen ud for at sandboarde i noget, der hedder ”Little Sahara”. Det var lidt ligesom at kælke bare på sand og med et anderledes board - lige bortset fra, at sand er noget mere fast end sne, og derfor kan man meget nemt vælte... Da Anne og jeg skulle prøve en tur sammen, gik der ikke mange sekunder, før vi begge trillede rundt i sandet i stedet.. Men det var helt vildt sjovt, og meget mærkværdigt pludselig at se et kæmpe område kun dækket med sand på en ellers ganske grøn ø.
Prikken over i’et var, da vi efter mørkets frembrud tog ud for at se vilde pingviner og pludselig kunne spotte fire, der kom vraltende op ad havet og hen til deres reder, hvor deres mager ventede på mad.
Aftenen gik derefter med et nervepirrende spil sorteper, hvor ingen af os egentlig kunne huske reglerne… ;o)
Onsdag var dagen hvor ’The remarkable rocks’ skulle opleves, og det blev de i et voldsomt stormvejr. Det var nogle rigtig flotte sten og et meget specielt område, men det sjoveste var faktisk, at man ofte var tæt på at blæse væk, og bare kunne læne sig i vinden. Senere var vi ude at se vilde søløver, og det er svært at beskrive, hvor utroligt det var at se dem i naturen. Derudover så vi en masse flot natur samt flere vilde koalabjørne og pelikaner.
Da vi vendte tilbage til Adelaide, havde vi kun 2 dage tilbage i byen, før vi skulle sige farvel og tak. Dagene blev udnyttet med lidt sightseeing med Kasper og Louise, hvor vi var inde at få rundvisning på Haighs Chocolate, og ellers en masse hygge og fest med vores venner. Alle vores sager skulle selvfølgelig også pakkes ned, og det var nu lidt utroligt, hvor meget man kunne få samlet sammen på 5 måneder.
Fredag eftermiddag blev der sagt farvel til Adelaide og turen gik mod Byron Bay, Gold Coast. Det var meget mærkeligt at skulle sige farvel til en by og en masse mennesker, man efterhånden havde lært ret godt at kende.
For at det hele ikke skulle handle om dyr, tog vi efter sæl-turen ud for at sandboarde i noget, der hedder ”Little Sahara”. Det var lidt ligesom at kælke bare på sand og med et anderledes board - lige bortset fra, at sand er noget mere fast end sne, og derfor kan man meget nemt vælte... Da Anne og jeg skulle prøve en tur sammen, gik der ikke mange sekunder, før vi begge trillede rundt i sandet i stedet.. Men det var helt vildt sjovt, og meget mærkværdigt pludselig at se et kæmpe område kun dækket med sand på en ellers ganske grøn ø.
Prikken over i’et var, da vi efter mørkets frembrud tog ud for at se vilde pingviner og pludselig kunne spotte fire, der kom vraltende op ad havet og hen til deres reder, hvor deres mager ventede på mad.
Aftenen gik derefter med et nervepirrende spil sorteper, hvor ingen af os egentlig kunne huske reglerne… ;o)
Onsdag var dagen hvor ’The remarkable rocks’ skulle opleves, og det blev de i et voldsomt stormvejr. Det var nogle rigtig flotte sten og et meget specielt område, men det sjoveste var faktisk, at man ofte var tæt på at blæse væk, og bare kunne læne sig i vinden. Senere var vi ude at se vilde søløver, og det er svært at beskrive, hvor utroligt det var at se dem i naturen. Derudover så vi en masse flot natur samt flere vilde koalabjørne og pelikaner.
Da vi vendte tilbage til Adelaide, havde vi kun 2 dage tilbage i byen, før vi skulle sige farvel og tak. Dagene blev udnyttet med lidt sightseeing med Kasper og Louise, hvor vi var inde at få rundvisning på Haighs Chocolate, og ellers en masse hygge og fest med vores venner. Alle vores sager skulle selvfølgelig også pakkes ned, og det var nu lidt utroligt, hvor meget man kunne få samlet sammen på 5 måneder.Fredag eftermiddag blev der sagt farvel til Adelaide og turen gik mod Byron Bay, Gold Coast. Det var meget mærkeligt at skulle sige farvel til en by og en masse mennesker, man efterhånden havde lært ret godt at kende.
Byron Bay var en hyggelig lille ferieby med masser
af lokale turister og dejligt solskin. Vi startede lørdagen med at SKYDIVE (springe i faldskærm). Det var helt vildt fedt, og på samme tid fuldstændigt sindssygt. Jeg hoppede ud fra 14.000 ft. (Ca. 4.3 km.) og havde et frit fald på ca. 60 sekunder. Derefter svævede jeg i ca. 5 min., og nød den helt utrolige udsigt. Det var stort!!Den resterende tid i Byron Bay blev brugt på at kigge på marked, nyde lækre drinks og god mad, inden turen gik mod Coffs Habour søndag aften.
Coffs Habour var nemlig stedet, hvor det var ideelt at svømme med tamme delfiner. Eftersom Anne og jeg allerede i starten af vores ophold var ude at svømme med vilde delfiner, var det nu på tide at komme lidt tættere på dem. Og det kom vi. 
Vi havde ca. tre kvarter i vandet med en hun-delfin og af og til kom hendes 4-årige unge forbi og hilste på. Vi spillede bold med hende, fik et lille kys og en krammer. Alt i mens den rare træner fortalte en hulens masse om delfinen. Det var en kæmpe oplevelse. Til sidst, da vi var færdige med at lege med delfinen, ville træneren lige hente noget. Vi ventede stille og roligt og undrede os lidt over, hvor han egentlig var smuttet hen. Pludselig kom han så tilbage med den sødeste lille søløve vraltende efter ham.. Den hoppede i vandet til os, og inden længe havde vi alle fået et ordentligt søløve kys lige midt på næsen :o)
Samme aften gik turen mod Sydney, hvor vi skulle tilbringe de sidste dage, inden Kasper og Louise skulle hjem til DK igen fredag. Dagene gik med sightseeing og shopping. Torsdag var vi på en 2-timers bådtur i håb om at se hvaler. Og det gjorde vi!! Jeg har altid drømt om at se hvaler, og wauw hvor er de bare kæmpe.Torsdag aften skulle jeg hente min veninde, Camilla, i Sydney lufthavn, fordi hun
skal studere her i et halvt år. Det var skønt at se hende igen, og nu nyder vi nogle dage sammen i byen, inden jeg flyver til Thailand om 3 dage.Det var alt for mit Australske eventyr, jeg vender dog stærkt tilbage med nye oplevelser fra Thailand!!
Take care
Anne
Take care
Anne
