torsdag den 25. juni 2009

Sidste måned i Adelaide

Hejsa!
Mit ophold i Adelaide er så småt ved at være ved vejs ende. Om ca. 1 uge rejser jeg videre rundt i Australien og afslutter turen med 2,5 uge i Thailand.
Den sidste måned er gået med en masse sjove fester, en tur til Melbourne og med at skrive eksamensopgaver. Jeg har sommerferie nu, og det er virkelig skønt at kunne nyde de sidste uger i byen uden at skulle tænke på eksamener.

I slutningen af maj havde vi den sidste event med exchange society, og her skulle vi til Masquerade Ball. En flok piger og jeg mødtes for at lave maskerne, og det var rigtig hyggeligt. Glimmer manglede der i hver fald ikke!! Festen var rigtig sjov, og mange havde gjort meget ud af det og lavet enormt flotte masker - også drengene.. Dog blev festen afholdt på en bar, hvor alle andre som ikke var til maske bal, også kunne komme ind. Derfor virkede det til tider en smule dumt at rende rundt med en maske. Men når musikken spiller og øllene er kolde, er det jo egentlig bare dansegulvet, der kalder... Maske eller ej ;o)

Et par dage senere blev Anne og jeg enige om, at det var på tide at få set Melbourne. Vi tog derfor en 4-dages tur dertil. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik shoppet en del og oplevet Melbourne. Vi var blandt andet rundt at se noget street art (gadekunst), som egentlig bare er pænere graffiti, ofte som hele 'malerier', rundt omkring i de små gader. Det var rimelig sejt!!
Bortset fra lidt sygdom, som endte i et besøg på skadestuen, var det en god tur, som vi afsluttede med at se musicalen "Wicked". En helt fantastisk musical, som også har spillet på Broadway.










De efterfølgende uger er gået meget med at skrive eksamensopgaver, hænge ud med vores venner her og planlægge 4 uger på farten.


To af mine venner hjemmefra kommer i morgen, og så skal vi rejse rundt sammen de næste 2 uger. Det glæder jeg mig helt vildt til!
På lørdag skal min norske veninde, Ingeborg, og jeg holde fødselsdagsfest for alle dem, vi kender. På min fødselsdag (mandag) tager Anne, Louise, Kasper og jeg til Kangaroo Island i 3 dage, og derefter er der ikke længe til, at vi må tage afsked med Adelaide. Det bliver virkelig underligt og sørgeligt, men jeg glæder mig også meget til at rejse endnu mere rundt.

Det var hermed den sidste blog fra Adelaide - den næste bliver efter rundrejsen i Australien.
Jeg håber, at alt er vel derhjemme og satser på, at sommeren for alvor kommer til DK d. 1. august. ;o)










Take care, Anne