søndag den 12. juli 2009

Bye bye Australia...

Om kun 3 dage forlader jeg Australien. Det er svært at forstå, at det er over 5 måneder siden, jeg forlod DK til fordel for kænguruens land. Jeg har til gengæld oplevet helt vildt meget, og de sidste uger på min rejse har ikke været nogen undtagelse.

Mine venner hjemmefra, Louise og Kasper, ankom fredag d. 26/6, og siden har der været fart over feltet.
Vi startede lørdag med at tage til Footy match. (Footy er kort fortalt en blanding mellem amerikansk fodbold og rugby) Adelaide Crows vs. Sydney Swans. Det var en sej kamp i skønt solskinsvejr. Adelaide vandt – selvfølgelig - og så var der ellers feststemning i byen. Om aftenen holdte min norske veninde, Ingeborg, og jeg fødselsdagsfest for venner og bekendte. Det var en rigtig sjov aften, og specielt underholdende da alle fik et shot ”små gule” som Kasper og Louise havde medbragt fra DK. Den salte lakridssmag faldt bestemt ikke i god jord, så de fleste lavede sjove grimasser og gjorde det klart, at de aldrig skulle smage det igen. ;o)

Dagen efter gik turen til Cleland Wildlife park. Vi fangede en bus dertil, og havde så forstået, at vi lige skulle gå nogle minutter fra bussen til parken. Meén sådan så det ikke helt ud i virkeligheden. Faktisk kom vi ud på en længere bjergvandring på ca. 1 time – dog med enormt mange skilte, der hele tiden fortalte os, at der kun var 1 km. til Wildlife parken. Vi nåede målet, inden de lukkede, og fik lov til at holde en sød koala og fodre de rare kænguruer. Der var rigtig mange af kænguruerne, som havde en lille unge i pungen. Det var ret skægt at se! Efter nogle timer var det tid til at komme hjem igen, og vores held (eller manglende på samme) ville selvfølgelig, at vi lige missede den allersidste bus. Bjergvandringen i mørke var på ingen måde særlig tiltalende, så vi fik os lige en snak med de flinke Wildlife medarbejdere. Uden videre tilbød de at køre os alle fire til busstoppestedet. Det var virkelig venligt af dem!!










Tidligt næste morgen (min fødselsdag) var der afgang mod Kangaroo Island. Vi skulle på en 3-dages tur dertil med Kasper og Louise. Men først fik jeg en dejlig fødselsdagssang med danske OG australske flag, samt søde kort hjemmefra og gaver. Det var en perfekt start på dagen (lige bortset fra, at jeg skulle op kl. 4.45).
Dagen gik med at se en masse flot natur, nogle smukke strande, en imponerende drypstenshule, en eukalyptus farm og selvfølgelig nogle kænguruer. Vi ”besteg” også bakken, Prospect Hill, som er kendt for at redde en opdagelsesrejsende ved navn Flinders. Han og hans besætning var nær ved at sulte, da han klatrede op ad Prospect Hill og langt om længe fik et overblik over øens dyreliv. Øens nysgerrige kænguruer gjorde det nemt for Flinders og Co. at fange præcis 31 af dem, og derved redde ekspeditionen. Som en tak til de 31 kænguruer, navngav Flinders øen – KANGAROO ISLAND.
Anyway, om aftenen skulle vi sove i en hyggelig lille stenhytte med åbent køkken og kænguruer i baghaven. Vi startede med at lave bål og mad, og senere stod den på brændte skumfiduser og band med didgeridoo – hvad mere kan man egentlig ønske sig?? ;o) Vi sluttede aftenen af med at gå på udkig efter kænguruer i mørket, og det var imponerende (læs: skræmmende) at se, hvor kæmpe store og muskuløse nogle af dem var.


Natten til tirsdag var mildt sagt våd og kold. Det stod ned i stænger, tordnende og lynede. Desværre blev vejret ikke bedre om morgenen, og det meste af dagen var i bund og grund ret våd og kold. Men vi fik alligevel oplevet en masse, og startede dagen med et besøg på en honning fabrik, hvor vi hørte om den sjældne bi art, der lever på Kangaroo Island. Senere tog vi til et sted, hvor rovfugle, der var blevet skadet i naturen, blev behandlet og oplært til at klare sig selv igen. Jeg prøvede at holde en ugle og en lille falk (tror jeg nok, det var..) Til sidst så vi en ret stor ørn. Det var faktisk meget imponerende.
Dernæst var vi ude at se vilde sæler. Det var helt vildt fantastisk at se dem i deres naturlige omgivelser, og opleve hvordan mødre efterlader deres små unger i 3 dage ad gangen, når de skal ud i havet og finde mad.
Vi så derfor en sød lille unge, der virkede til at være hele alene i verden… (Video)
For at det hele ikke skulle handle om dyr, tog vi efter sæl-turen ud for at sandboarde i noget, der hedder ”Little Sahara”. Det var lidt ligesom at kælke bare på sand og med et anderledes board - lige bortset fra, at sand er noget mere fast end sne, og derfor kan man meget nemt vælte... Da Anne og jeg skulle prøve en tur sammen, gik der ikke mange sekunder, før vi begge trillede rundt i sandet i stedet.. Men det var helt vildt sjovt, og meget mærkværdigt pludselig at se et kæmpe område kun dækket med sand på en ellers ganske grøn ø.
Prikken over i’et var, da vi efter mørkets frembrud tog ud for at se vilde pingviner og pludselig kunne spotte fire, der kom vraltende op ad havet og hen til deres reder, hvor deres mager ventede på mad.
Aftenen gik derefter med et nervepirrende spil sorteper, hvor ingen af os egentlig kunne huske reglerne… ;o)
Onsdag var dagen hvor ’The remarkable rocks’ skulle opleves, og det blev de i et voldsomt stormvejr. Det var nogle rigtig flotte sten og et meget specielt område, men det sjoveste var faktisk, at man ofte var tæt på at blæse væk, og bare kunne læne sig i vinden. Senere var vi ude at se vilde søløver, og det er svært at beskrive, hvor utroligt det var at se dem i naturen. Derudover så vi en masse flot natur samt flere vilde koalabjørne og pelikaner.

Da vi vendte tilbage til Adelaide, havde vi kun 2 dage tilbage i byen, før vi skulle sige farvel og tak. Dagene blev udnyttet med lidt sightseeing med Kasper og Louise, hvor vi var inde at få rundvisning på Haighs Chocolate, og ellers en masse hygge og fest med vores venner. Alle vores sager skulle selvfølgelig også pakkes ned, og det var nu lidt utroligt, hvor meget man kunne få samlet sammen på 5 måneder.
Fredag eftermiddag blev der sagt farvel til Adelaide og turen gik mod Byron Bay, Gold Coast. Det var meget mærkeligt at skulle sige farvel til en by og en masse mennesker, man efterhånden havde lært ret godt at kende.

Byron Bay var en hyggelig lille ferieby med masser af lokale turister og dejligt solskin. Vi startede lørdagen med at SKYDIVE (springe i faldskærm). Det var helt vildt fedt, og på samme tid fuldstændigt sindssygt. Jeg hoppede ud fra 14.000 ft. (Ca. 4.3 km.) og havde et frit fald på ca. 60 sekunder. Derefter svævede jeg i ca. 5 min., og nød den helt utrolige udsigt. Det var stort!!
Den resterende tid i Byron Bay blev brugt på at kigge på marked, nyde lækre drinks og god mad, inden turen gik mod Coffs Habour søndag aften.


Coffs Habour var nemlig stedet, hvor det var ideelt at svømme med tamme delfiner. Eftersom Anne og jeg allerede i starten af vores ophold var ude at svømme med vilde delfiner, var det nu på tide at komme lidt tættere på dem. Og det kom vi. Vi havde ca. tre kvarter i vandet med en hun-delfin og af og til kom hendes 4-årige unge forbi og hilste på. Vi spillede bold med hende, fik et lille kys og en krammer. Alt i mens den rare træner fortalte en hulens masse om delfinen. Det var en kæmpe oplevelse. Til sidst, da vi var færdige med at lege med delfinen, ville træneren lige hente noget. Vi ventede stille og roligt og undrede os lidt over, hvor han egentlig var smuttet hen. Pludselig kom han så tilbage med den sødeste lille søløve vraltende efter ham.. Den hoppede i vandet til os, og inden længe havde vi alle fået et ordentligt søløve kys lige midt på næsen :o)

Samme aften gik turen mod Sydney, hvor vi skulle tilbringe de sidste dage, inden Kasper og Louise skulle hjem til DK igen fredag. Dagene gik med sightseeing og shopping. Torsdag var vi på en 2-timers bådtur i håb om at se hvaler. Og det gjorde vi!! Jeg har altid drømt om at se hvaler, og wauw hvor er de bare kæmpe.
Torsdag aften skulle jeg hente min veninde, Camilla, i Sydney lufthavn, fordi hun skal studere her i et halvt år. Det var skønt at se hende igen, og nu nyder vi nogle dage sammen i byen, inden jeg flyver til Thailand om 3 dage.






Det var alt for mit Australske eventyr, jeg vender dog stærkt tilbage med nye oplevelser fra Thailand!!
Take care
Anne

torsdag den 25. juni 2009

Sidste måned i Adelaide

Hejsa!
Mit ophold i Adelaide er så småt ved at være ved vejs ende. Om ca. 1 uge rejser jeg videre rundt i Australien og afslutter turen med 2,5 uge i Thailand.
Den sidste måned er gået med en masse sjove fester, en tur til Melbourne og med at skrive eksamensopgaver. Jeg har sommerferie nu, og det er virkelig skønt at kunne nyde de sidste uger i byen uden at skulle tænke på eksamener.

I slutningen af maj havde vi den sidste event med exchange society, og her skulle vi til Masquerade Ball. En flok piger og jeg mødtes for at lave maskerne, og det var rigtig hyggeligt. Glimmer manglede der i hver fald ikke!! Festen var rigtig sjov, og mange havde gjort meget ud af det og lavet enormt flotte masker - også drengene.. Dog blev festen afholdt på en bar, hvor alle andre som ikke var til maske bal, også kunne komme ind. Derfor virkede det til tider en smule dumt at rende rundt med en maske. Men når musikken spiller og øllene er kolde, er det jo egentlig bare dansegulvet, der kalder... Maske eller ej ;o)

Et par dage senere blev Anne og jeg enige om, at det var på tide at få set Melbourne. Vi tog derfor en 4-dages tur dertil. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik shoppet en del og oplevet Melbourne. Vi var blandt andet rundt at se noget street art (gadekunst), som egentlig bare er pænere graffiti, ofte som hele 'malerier', rundt omkring i de små gader. Det var rimelig sejt!!
Bortset fra lidt sygdom, som endte i et besøg på skadestuen, var det en god tur, som vi afsluttede med at se musicalen "Wicked". En helt fantastisk musical, som også har spillet på Broadway.










De efterfølgende uger er gået meget med at skrive eksamensopgaver, hænge ud med vores venner her og planlægge 4 uger på farten.


To af mine venner hjemmefra kommer i morgen, og så skal vi rejse rundt sammen de næste 2 uger. Det glæder jeg mig helt vildt til!
På lørdag skal min norske veninde, Ingeborg, og jeg holde fødselsdagsfest for alle dem, vi kender. På min fødselsdag (mandag) tager Anne, Louise, Kasper og jeg til Kangaroo Island i 3 dage, og derefter er der ikke længe til, at vi må tage afsked med Adelaide. Det bliver virkelig underligt og sørgeligt, men jeg glæder mig også meget til at rejse endnu mere rundt.

Det var hermed den sidste blog fra Adelaide - den næste bliver efter rundrejsen i Australien.
Jeg håber, at alt er vel derhjemme og satser på, at sommeren for alvor kommer til DK d. 1. august. ;o)










Take care, Anne

søndag den 26. april 2009

Til lands, til vands og i luften...

Hej igen.

Semester-break i 2,5 uge indbød i den grad til at komme ud og opleve lidt mere af dette kæmpe land, så Anne og jeg tog på rundrejse... Dog først lige en kort advarsel om, at denne blog højst sandsynlig bliver rigtig rigtig lang..

Vi startede rundrejsen med en 3-dages Great Ocean Road tur til Melbourne. På dag 1 skulle vi ud at kravle lidt i nogle grotter - Adventure Caving i Naracoorte. Det var ret fedt, men også lidt underligt at skulle kravle rundt i meget smalle krumninger, og snige sig afsted som et andet slangemenneske. Men så hjalp det lidt at tænke på, at man trods alt var iført en dragt, der uanset hvad, ville fremhæve alle ens mest positive træk... ;o) Vi kravlede op og ned, frem og tilbage i nogle timer, og var derefter ret glade for at se dagslys og ikke mindst komme op i oprejst tilstand. Resten af dagen bød på vinsmagning samt overnatning hos en Australsk familie, der havde lavet deres hus om til et hostel. Efter nu at have rejst en del rundt og besøgt utallige hostels, kan jeg med rette sige, at jeg aldrig har oplevet noget så klamt og rodet. For at give et lille indtryk af stedet, så startede aftenen med, at min norske veninde kom ind til sin seng og så, at den pludselig var overfyldt med kattehår og kattetis. Min anden norske veninde ville lige ryste sit lagen, og pludselig kravlede der en kæmpe edderkop frem... Til gengæld serverede de utrolig god mad, og det er jo trods alt det vigtigste ;o)
Dagen efter skulle vi på 'mountain climbing' samt se vandfaldet, McKenzie Falls. Det var nogle meget flotte steder med fantastiske udsigter, men vi har efterhånden set en del sten og kravlet på endnu flere, så Anne og jeg glædede os mest til at komme ud til noget hav..

Dag 3 startede heldigvis med første etape af Great Ocean Road. Det var virkelig en flot tur med utrolig mange fantastiske udsigtsposter. Vi så blandt andet de 12 apostler, london bridge og ikke mindst vilde koalaer i eukalyptustræerne lige ved havet. Som den kvikke læser måske har bemærket, så er jeg blevet ret glad for disse bløde små bamser, så I slipper altså ikke for endnu flere billeder og historier om dem. ;o) Der var faktisk en koala, der havde sat sig til at sove i et træ lige ud til vejen, og for en gangs skyld ikke særlig højt oppe i træet, så vi kunne komme ret tæt på. Det var lidt sejt. Men anyway, life goes on, og vi fortsatte køreturen langs Great Ocean Road til Melbourne.
I Melbourne havde vi kun få timer og en kort nattesøvn, inden vi fløj videre til Sydney tidlig søndag morgen.

Sydney er en virkelig skøn by, som jeg forelskede mig i med det samme. Den skal bare opleves, og det at varemærket for Sydney er designet af en dansker er sgu bare for sejt. Opera huset er endnu flottere og endnu mere specielt i virkeligheden, og der var ingen tvivl om, at vi skulle se en forestilling i denne smukke bygning. Vi kom først på en guidet tur rundt i huset, og om aftenen samme dag var vi inde at se en fantastisk ballet. Det var en meget stor oplevelse.
Derudover var vi på cruise/sightseeing, i Aquarium (lidt a la Kattegat Centeret og ikke ligefrem noget at råbe hurra for), ved en udsigtspost på Harbour Bridge samt i Sydney Tower, hvor vi så udsigten over hele byen by night. Dog ikke at forglemme de utallige butikker, hvor tegnedrengen blev luftet lidt for meget og bagagen forøget...

Efter 5 dage i Sydney fløj vi videre mod Surfers Paradise. Hostellet her skulle dog også vise sig at være et kapitel for sig, men i en helt anden dur end det sidstnævnte. Hostellet var nemlig mest af alt en slags fælles lejlighed, hvor man boede 16 personer på meget lidt plads. Dette indebar også, at 'kærestepar' måtte være lidt 'fresh' for at få deres behov dækket, og DET var de.. Uden at sige for meget, skulle man i hvert fald ofte passe på med, hvornår man gik ind på sit værelse og for ikke at nævne badeværelset.. No further comments ;o)

Surfers Paradise summede meget af feriestemning og party by. Vejret var skønt, så det meste af tiden blev brugt på stranden i håb om at kunne lure nogle seje tricks fra de så omtalte surfere. Men HVOR var surferne?? Vi fandt dem ikke.. Til gengæld var understrømmen i havet meget kraftig, så der var livreddere overalt, som i bedste Baywatch stil holdte øje med de mange badende..


Næste stop var Brisbane, hvor vi glædede os til at besøge det berygtede "Australian Zoo - Home of the Crocodile Hunter" (Steve Irwin). Det var ret fedt, men så længe der er dyr, er jeg jo egentlig også underholdt.. Vi startede med at fodre elefanter, hvilket mest af alt var en våd oplevelse, men har fundet ud af, at jeg ret godt kan lide elefanter.. Senere så vi et krokodille show samt et tiger show. Det var imponerende, hvordan dyrepasserne bare kunne gå inde ved disse dyr, lege med dem og drille dem..
Aftenen tilbragte vi i Brisbane centrum, men vi så dog ikke så meget af byen udover Steve Irwin's Zoo.
Tidlig næste morgen fløj vi til Cairns - sidste stop på rundrejsen - en by jeg havde glædet mig enormt meget til at besøge. Den første dag gik med at kigge rundt i byen, hvor det viste sig, at der lå en kæmpe pool midt inde i centrum, hvor folk solede sig og blev kølet ned. Det var virkelig hyggeligt.

Onsdag morgen drog Anne og jeg tidligt afsted mod Marinaen, da vi skulle på en 2-dages bådtur for at snorkle i Great Barrier Reef. Det var en noget gyngende 3,5 times sejltur mod det rev, hvor vi skulle starte med at snorkle, men vi klarede det og resten af turen var bare fantastisk. Vi snorklede en masse gange og så så mange flotte rev, farverige fisk og ikke mindst den sødeste havskildpadde (se video). Vi var også ude at dykke, og da det var længe siden, at jeg sidst havde været ude at dykke, var det virkelig fedt at komme ud igen - og så ved Great Barrier Reef. :o) Sigtbarheden var upåklagelig, og vi så små Nemo fisk samt en hulens masse andre flotte fisk.

Udover det imponerende liv under havets overflade, var der en super sjov stemning på båden, så vi hyggede os gevaldigt og nød hvert et øjeblik.

Fredag var sidste rundrejsedag, og vi skulle flyve hjem til Adelaide med mellemlanding i Melbourne. Dog ville skæbnen, at vi var kommet til at bestille flybilletten til dagen før, og der altså ikke var nogle pladser til os på det fly, vi havde regnet med.. Great!! Vi havde lidt svært ved at se det sjove i situationen på daværende tidspunkt, men hold kæft, hvor var det dumt og en lille smule komisk. Vi tog en overnatning i lufthavnen, hvilket bestemt ikke kan anbefales, og kom med et tidligt morgenfly mod Adelaide. Endelig.

Take care
Anne

tirsdag den 7. april 2009

G'day!!

Så er det vist ved at være tid til endnu en blog fra denne side af jorden.

Der er sket en del siden sidst, da jeg har været ude at opleve lidt mere af Aussielandet. Dog først en kort opdatering af "learn to surf day", som lovet...

Jeg tog afsted med exchange society, hvilket er en forening, der arrangerer sociale arrangementer for os internationale studerende, så vi var en hel flok, der kendte hinanden i forvejen. Vi blev kørt til en strand med god vind, høje bølger og ikke mindst en ældgammel surfer, der skulle lære os kunsten på det berygtede board. Først lærte vi nogle fif på stranden, og så var det ellers bare at kaste sig ud i bølgen. Jeg kæmpede en brav kamp mod de høje bølger, og brugte en del kræfter på at sørge for, at mit board ikke kom på afveje. Til gengæld var det enormt fedt, når jeg endelig kom op på benene, kunne mærke vinden i håret... og ja, så faldt i bølgen med boardet over mig. Elegant har det helt sikkert ikke været ;o) Men nu er det prøvet, igen, og så kan jeg nok ærligt konstatere, at surfing aldrig bliver min store passion!!


Nu til mine oplevelser i den ægte australske outback.. Min rejsekammerats (Anne) mor (Lis) ankom i onsdags, så Anne og jeg havde selvfølgelig planlagt en masse hun skulle nå at se på de 2 uger, hun er her. Vi startede i torsdags med at flyve til Alice Springs. Her var vi en enkelt dag, inden vi fredag morgen blev hentet af en bus, der i 3 dage skulle vise os outback Australia - Ayers Rock. Vi brugte rigtig mange timer i bussen, men det var enormt hyggeligt, fordi der var så mange forskellige mennesker fra hele verden, og så en meget frisk guide. Den første dag kørte vi til Uluru aka. Ayers Rock. Det var en stor oplevelse at se den største sten i verden, og jeg må da indrømme, at det kom bag på mig, at den virkelig var så stor. Der er 10 km rundt om den, dvs. ca. 2 timers gåtur (og så i hedebølge), så er den 347 m høj og den går 6 km ned i jorden. Det man kan se af Uluru er altså kun et lille udsnit af, hvor stor den faktisk er.
Australierne går meget op i kun at kalde Ayers Rock for Uluru, fordi det er stenens oprindelige navn, som the aboriginals navngav den. Selvom de indfødte solgte Uluru til den Australske regering for mange år siden, er den stadig meget hellig for dem, og der er derfor mange steder på den lange gåtur, hvor man ikke må tage billeder.

Ved aftenstid kørte vi lidt væk fra Uluru, så vi kunne se solnedgangen fra en god afstand, mens vi fik aftensmad. Der var desværre lidt overskyet, men det var fedt at se, hvordan stenen skiftede farve i takt med at solen gik ned. Derefter kørte vi mod en plads, hvor vi kunne sove under den åbne stjernehimmel. Det var helt fantastisk!!

Der var dog ingen kære mor, for næste morgen blev vi vækket kl. 5.15 og kørte kort efter mod Uluru igen for at se solopgangen.
Ayers Rock var dog ikke den eneste sten, vi skulle se på denne tur, så bussen kørte videre mod Kata Tjuta. Herefter fulgte en lang hiking (Valley of the winds) på 3 timer i yderst udfordrende terræn rundt omkring de flotte kæmpe sten. Her så vi blandt andet 2 vilde wallabies (en lille art af kænguruer).






Efter den lange hike skulle vi køre en del, og her så vi en saltlake, hvor man kunne grave mudder op og bruge det til ansigt og krop. Da vi kørte videre stod der pludselig 2 vilde kameler midt på vejen, så vi stoppede bussen og opdagede, at der faktisk var rigtig mange kameler omkring os. Det var virkelig fantastisk. (Se video)
Om aftenen lavede vi mad på bål og vores guide tilberedte kænguruhale (hvilket virkelig ser klamt ud!!), og så var det igen tid til at falde i søvn under stjernehimlen.

Søndag var den sidste dag på The Rock Tour, og her startede dagen endnu engang alt for tidligt. Vi blev vækket kl. 4.45, og så var det ellers bare at komme i sving. Klokken 6.30 startede dagens hike, og denne gang skulle vi opleve Kings Canyon. Gåturen startede med en bakke som også går under navnet "Heart attack hill", så benerne kom igang fra den tidlige morgenstund. Det var virkelig en smuk tur med en fantastisk udsigt, hvor man blandt andet kunne se ørne svæve i luften.
Efter hiken kørte vi så småt mod Alice Springs igen, men på turen fik vi pludselig at vide, at en anden gruppe fra The Rock Tour havde reddet en lille kænguru unge, fordi dens mor var blevet kørt ned. Så vi skulle have den lille unge med hjem i bussen, så nogen kunne tage sig af den. Den var virkelig lille og havde ikke engang fået pels endnu, så det var imponerende, at den havde overlevet. Men én af pigerne fra min bus fik den på sin mave under en masse varme trøjer, og så skulle hun ellers bare holde den varm på den 5 timers lange køretur hjem. Vores guide fortalte os, at en af de andre guider ved samme selskab arbejder med at redde kænguru unger, så hun ville højst sandsynligt gå og varme den på sin mave de næste uger.

Det var virkelig fedt at opleve, og vi blev også fortalt, at hvis man ser en død kænguru, skal man altid tjekke, om den har en unge i lommen, da ungen højst sandsynligt altid vil overleve, fordi den er så godt beskyttet i moderens lomme. Det er sgu ret imponerende!!
Det var vist alt for nu, håber den meget lange update trods alt kunne holde jeres interesse!
Kram
Anne