Til lands, til vands og i luften...

Hej igen.

Semester-break i 2,5 uge indbød i den grad til at komme ud og opleve lidt mere af dette kæmpe land, så Anne og jeg tog på rundrejse... Dog først lige en kort advarsel om, at denne blog højst sandsynlig bliver rigtig rigtig lang..

Vi startede rundrejsen med en 3-dages Great Ocean Road tur til Melbourne. På dag 1 skulle vi ud at kravle lidt i nogle grotter - Adventure Caving i Naracoorte. Det var ret fedt, men også lidt underligt at skulle kravle rundt i meget smalle krumninger, og snige sig afsted som et andet slangemenneske. Men så hjalp det lidt at tænke på, at man trods alt var iført en dragt, der uanset hvad, ville fremhæve alle ens mest positive træk... ;o) Vi kravlede op og ned, frem og tilbage i nogle timer, og var derefter ret glade for at se dagslys og ikke mindst komme op i oprejst tilstand. Resten af dagen bød på vinsmagning samt overnatning hos en Australsk familie, der havde lavet deres hus om til et hostel. Efter nu at have rejst en del rundt og besøgt utallige hostels, kan jeg med rette sige, at jeg aldrig har oplevet noget så klamt og rodet. For at give et lille indtryk af stedet, så startede aftenen med, at min norske veninde kom ind til sin seng og så, at den pludselig var overfyldt med kattehår og kattetis. Min anden norske veninde ville lige ryste sit lagen, og pludselig kravlede der en kæmpe edderkop frem... Til gengæld serverede de utrolig god mad, og det er jo trods alt det vigtigste ;o)
Dagen efter skulle vi på 'mountain climbing' samt se vandfaldet, McKenzie Falls. Det var nogle meget flotte steder med fantastiske udsigter, men vi har efterhånden set en del sten og kravlet på endnu flere, så Anne og jeg glædede os mest til at komme ud til noget hav..

Dag 3 startede heldigvis med første etape af Great Ocean Road. Det var virkelig en flot tur med utrolig mange fantastiske udsigtsposter. Vi så blandt andet de 12 apostler, london bridge og ikke mindst vilde koalaer i eukalyptustræerne lige ved havet. Som den kvikke læser måske har bemærket, så er jeg blevet ret glad for disse bløde små bamser, så I slipper altså ikke for endnu flere billeder og historier om dem. ;o) Der var faktisk en koala, der havde sat sig til at sove i et træ lige ud til vejen, og for en gangs skyld ikke særlig højt oppe i træet, så vi kunne komme ret tæt på. Det var lidt sejt. Men anyway, life goes on, og vi fortsatte køreturen langs Great Ocean Road til Melbourne.

I Melbourne havde vi kun få timer og en kort nattesøvn, inden vi fløj videre til Sydney tidlig søndag morgen.

Sydney er en virkelig skøn by, som jeg forelskede mig i med det samme. Den skal bare opleves, og det at varemærket for Sydney er designet af en dansker er sgu bare for sejt. Opera huset er endnu flottere og endnu mere specielt i virkeligheden, og der var ingen tvivl om, at vi skulle se en forestilling i denne smukke bygning. Vi kom først på en guidet tur rundt i huset, og om aftenen samme dag var vi inde at se en fantastisk ballet. Det var en meget stor oplevelse.

Derudover var vi på cruise/sightseeing, i Aquarium (lidt a la Kattegat Centeret og ikke ligefrem noget at råbe hurra for), ved en udsigtspost på Harbour Bridge samt i Sydney Tower, hvor vi så udsigten over hele byen by night. Dog ikke at forglemme de utallige butikker, hvor tegnedrengen blev luftet lidt for meget og bagagen forøget...

Efter 5 dage i Sydney fløj vi videre mod Surfers Paradise. Hostellet her skulle dog også vise sig at være et kapitel for sig, men i en helt anden dur end det sidstnævnte. Hostellet var nemlig mest af alt en slags fælles lejlighed, hvor man boede 16 personer på meget lidt plads. Dette indebar også, at 'kærestepar' måtte være lidt 'fresh' for at få deres behov dækket, og DET var de.. Uden at sige for meget, skulle man i hvert fald ofte passe på med, hvornår man gik ind på sit værelse og for ikke at nævne badeværelset.. No further comments ;o)

Surfers Paradise summede meget af feriestemning og party by. Vejret var skønt, så det meste af tiden blev brugt på stranden i håb om at kunne lure nogle seje tricks fra de så omtalte surfere. Men HVOR var surferne?? Vi fandt dem ikke.. Til gengæld var understrømmen i havet meget kraftig, så der var livreddere overalt, som i bedste Baywatch stil holdte øje med de mange badende..

Næste stop var Brisbane, hvor vi glædede os til at besøge det berygtede "Australian Zoo - Home of the Crocodile Hunter" (Steve Irwin). Det var ret fedt, men så længe der er dyr, er jeg jo egentlig også underholdt.. Vi startede med at fodre elefanter, hvilket mest af alt var en våd oplevelse, men har fundet ud af, at jeg ret godt kan lide elefanter.. Senere så vi et krokodille show samt et tiger show. Det var imponerende, hvordan dyrepasserne bare kunne gå inde ved disse dyr, lege med dem og drille dem..

Aftenen tilbragte vi i Brisbane centrum, men vi så dog ikke så meget af byen udover Steve Irwin's Zoo.

Tidlig næste morgen fløj vi til Cairns - sidste stop på rundrejsen - en by jeg havde glædet mig enormt meget til at besøge. Den første dag gik med at kigge rundt i byen, hvor det viste sig, at der lå en kæmpe pool midt inde i centrum, hvor folk solede sig og blev kølet ned. Det var virkelig hyggeligt.

Onsdag morgen drog Anne og jeg tidligt afsted mod Marinaen, da vi skulle på en 2-dages bådtur for at snorkle i Great Barrier Reef. Det var en noget gyngende 3,5 times sejltur mod det rev, hvor vi skulle starte med at snorkle, men vi klarede det og resten af turen var bare fantastisk. Vi snorklede en masse gange og så så mange flotte rev, farverige fisk og ikke mindst den sødeste havskildpadde (se video). Vi var også ude at dykke, og da det var længe siden, at jeg sidst havde været ude at dykke, var det virkelig fedt at komme ud igen - og så ved Great Barrier Reef. :o) Sigtbarheden var upåklagelig, og vi så små Nemo fisk samt en hulens masse andre flotte fisk.

Udover det imponerende liv under havets overflade, var der en super sjov stemning på båden, så vi hyggede os gevaldigt og nød hvert et øjeblik.

Fredag var sidste rundrejsedag, og vi skulle flyve hjem til Adelaide med mellemlanding i Melbourne. Dog ville skæbnen, at vi var kommet til at bestille flybilletten til dagen før, og der altså ikke var nogle pladser til os på det fly, vi havde regnet med.. Great!! Vi havde lidt svært ved at se det sjove i situationen på daværende tidspunkt, men hold kæft, hvor var det dumt og en lille smule komisk. Vi tog en overnatning i lufthavnen, hvilket bestemt ikke kan anbefales, og kom med et tidligt morgenfly mod Adelaide. Endelig.

Take care

Anne

G'day!!

Så er det vist ved at være tid til endnu en blog fra denne side af jorden.

Der er sket en del siden sidst, da jeg har været ude at opleve lidt mere af Aussielandet. Dog først en kort opdatering af "learn to surf day", som lovet...

Jeg tog afsted med exchange society, hvilket er en forening, der arrangerer sociale arrangementer for os internationale studerende, så vi var en hel flok, der kendte hinanden i forvejen. Vi blev kørt til en strand med god vind, høje bølger og ikke mindst en ældgammel surfer, der skulle lære os kunsten på det berygtede board. Først lærte vi nogle fif på stranden, og så var det ellers bare at kaste sig ud i bølgen. Jeg kæmpede en brav kamp mod de høje bølger, og brugte en del kræfter på at sørge for, at mit board ikke kom på afveje. Til gengæld var det enormt fedt, når jeg endelig kom op på benene, kunne mærke vinden i håret... og ja, så faldt i bølgen med boardet over mig. Elegant har det helt sikkert ikke været ;o) Men nu er det prøvet, igen, og så kan jeg nok ærligt konstatere, at surfing aldrig bliver min store passion!!

Nu til mine oplevelser i den ægte australske outback.. Min rejsekammerats (Anne) mor (Lis) ankom i onsdags, så Anne og jeg havde selvfølgelig planlagt en masse hun skulle nå at se på de 2 uger, hun er her. Vi startede i torsdags med at flyve til Alice Springs. Her var vi en enkelt dag, inden vi fredag morgen blev hentet af en bus, der i 3 dage skulle vise os outback Australia - Ayers Rock. Vi brugte rigtig mange timer i bussen, men det var enormt hyggeligt, fordi der var så mange forskellige mennesker fra hele verden, og så en meget frisk guide. Den første dag kørte vi til Uluru aka. Ayers Rock. Det var en stor oplevelse at se den største sten i verden, og jeg må da indrømme, at det kom bag på mig, at den virkelig var så stor. Der er 10 km rundt om den, dvs. ca. 2 timers gåtur (og så i hedebølge), så er den 347 m høj og den går 6 km ned i jorden. Det man kan se af Uluru er altså kun et lille udsnit af, hvor stor den faktisk er.
Australierne går meget op i kun at kalde Ayers Rock for Uluru, fordi det er stenens oprindelige navn, som the aboriginals navngav den. Selvom de indfødte solgte Uluru til den Australske regering for mange år siden, er den stadig meget hellig for dem, og der er derfor mange steder på den lange gåtur, hvor man ikke må tage billeder.

Ved aftenstid kørte vi lidt væk fra Uluru, så vi kunne se solnedgangen fra en god afstand, mens vi fik aftensmad. Der var desværre lidt overskyet, men det var fedt at se, hvordan stenen skiftede farve i takt med at solen gik ned. Derefter kørte vi mod en plads, hvor vi kunne sove under den åbne stjernehimmel. Det var helt fantastisk!!

Der var dog ingen kære mor, for næste morgen blev vi vækket kl. 5.15 og kørte kort efter mod Uluru igen for at se solopgangen.
Ayers Rock var dog ikke den eneste sten, vi skulle se på denne tur, så bussen kørte videre mod Kata Tjuta. Herefter fulgte en lang hiking (Valley of the winds) på 3 timer i yderst udfordrende terræn rundt omkring de flotte kæmpe sten. Her så vi blandt andet 2 vilde wallabies (en lille art af kænguruer).

Efter den lange hike skulle vi køre en del, og her så vi en saltlake, hvor man kunne grave mudder op og bruge det til ansigt og krop. Da vi kørte videre stod der pludselig 2 vilde kameler midt på vejen, så vi stoppede bussen og opdagede, at der faktisk var rigtig mange kameler omkring os. Det var virkelig fantastisk. (Se video)

Om aftenen lavede vi mad på bål og vores guide tilberedte kænguruhale (hvilket virkelig ser klamt ud!!), og så var det igen tid til at falde i søvn under stjernehimlen.

Søndag var den sidste dag på The Rock Tour, og her startede dagen endnu engang alt for tidligt. Vi blev vækket kl. 4.45, og så var det ellers bare at komme i sving. Klokken 6.30 startede dagens hike, og denne gang skulle vi opleve Kings Canyon. Gåturen startede med en bakke som også går under navnet "Heart attack hill", så benerne kom igang fra den tidlige morgenstund. Det var virkelig en smuk tur med en fantastisk udsigt, hvor man blandt andet kunne se ørne svæve i luften.
Efter hiken kørte vi så småt mod Alice Springs igen, men på turen fik vi pludselig at vide, at en anden gruppe fra The Rock Tour havde reddet en lille kænguru unge, fordi dens mor var blevet kørt ned. Så vi skulle have den lille unge med hjem i bussen, så nogen kunne tage sig af den. Den var virkelig lille og havde ikke engang fået pels endnu, så det var imponerende, at den havde overlevet. Men én af pigerne fra min bus fik den på sin mave under en masse varme trøjer, og så skulle hun ellers bare holde den varm på den 5 timers lange køretur hjem. Vores guide fortalte os, at en af de andre guider ved samme selskab arbejder med at redde kænguru unger, så hun ville højst sandsynligt gå og varme den på sin mave de næste uger.

Det var virkelig fedt at opleve, og vi blev også fortalt, at hvis man ser en død kænguru, skal man altid tjekke, om den har en unge i lommen, da ungen højst sandsynligt altid vil overleve, fordi den er så godt beskyttet i moderens lomme. Det er sgu ret imponerende!!

Det var vist alt for nu, håber den meget lange update trods alt kunne holde jeres interesse!

Kram

Anne